”Web2.0”… Udtrykket får en til at tænke på en form for certificering. Det vil sige, at der er visse krav, en virksomhed, der tilbyder en tjeneste på internettet, skal leve op til, før at den kan kalde sig Web2.0 - og ikke Web1.0, Web1.2 eller Web1.5. Netop da det ligger i ordlyden at Web2.0 er ”bedre” end Web1.0, har mange tjenester haft travlt med at udråbes sig selv som værende Web2.0: ”jo, jo, vi er skam Web2.0, vi er med, vi er hippe, vi er helt på linie med YouTube og MySpace. Vi lever op til kravene”.
Hvad for nogle krav?!?
Der findes mange definitioner af Web2.0. Besøger man Wikipedia.com og slår Web2.0 op, finder man denne definition, som den er blevet udtrykt af Tim O’Reilly, ham, der har fået kredit for at have opfundet begrebet:
“Web 2.0 is the business revolution in the computer industry caused by the move to the internet as platform, and an attempt to understand the rules for success on that new platform. Chief among those rules is this: Build applications that harness network effects to get better the more people use them. (This is what I’ve elsewhere called ‘harnessing collective intelligence.’)”
For mig står det derfor helt klart, at Web2.0 ikke , som mange antager det er, er en form for standard/certificering, men mere en fællesnævner for hvordan man med internettet som platform kan frembringe et succesfuldt koncept, hvis essens er centreret om netværkseffekter.
Desværre bliver mange narret af den certificeringsagtige ordlyd, begrebet har. De kigger på nogle af de ord, der er associeret med Web2.0, og siger: ”Jep, vi har video, RSS feeds og brugerne kan bidrage med indhold, så vi er Web2.0”. Dermed misser de pointen. For Web2.0 har ikke specifikt noget at gøre med, at man skal implementere en bestemt teknologi, eller at hjemmesiden skal være brugerdrevet. Tim O’Reilly har beskrevet, hvad han ser som værende kernekompentencer hos virksomheder, der ER Web2.0. Så tjek hans artikel om Web2.0 her.
Det vigtigste Web2.0 element er netværk. Har man med mennesker at gøre, handler det selvfølgelig om sociale netværk. Datingtjenester formidler ofte kontakt mellem enkeltpersoner, men Web2.0 tanken siger, at der er meget at hente i at tænke i netværksbaner. Det har de jo forstået rigtig godt hos Dodgeball, der uden brug af video og RSS feed i højeste grad er Web2.0.
Hmmm, dating og netværk, netværk og dating… vi summer lidt over det
Johannes